Sport, fritid og god motion
Der er mange aspekter i det at have en hest og ride. Der følger et stort ansvar med, og det er noget, som vil tage meget af fritiden, men du får til gengæld mange timer med sjov, venskab og masser af god motion, når du har en en hest eller går til ridning.
Der er så meget i det at have en hest. Noget er hygge, andet er det sammenhold, der er i en klub, og det venskab, der er med vennerne og med hesten, for den bliver som en ekstra ven.
Konkurrence kræver lidt mere
Noget helt andet er det at dyrke hesten og hestesport som konkurrence. Det er straks noget andet, og der er mange timer, som skal bruges, ikke kun på at holde selve hesten og sikre, at de ydre rammer er i orden, men også på at lære hesten at samarbejde med rytteren og springe eller gå dressur, alt efter hvad det er, du dyrker som sport.
Hvis man vil være med i toppen af sporten, skal man bruge mange timer på at lære regler og finde den rigtige hest, for det er ikke alle heste, som er lige gode til alt. Nogle er gode som dressurheste, andre er bedre som springheste, nogle er gode til at deltage i almindelige løb, mens andre igen er gode til de nyere sportsgrene, som er knyttet til det vilde vesten som barrel rolls og lignende, der er discipliner, som er kommet til Europa fra de amerikanske rodeoer.
Samarbejdet mellem hest og rytter skal være som en symbiose, hvis man vil til tops, men det er også muligt at konkurrere på et lavere niveau, hvor du stadig skal træne meget, men hvor det ikke bliver til en livsstil, som kræver al din fritid.
En sport, der koster
Ridesporten er en sport, som ikke er helt billig. Skal du have din egen hest og opstalde den, så er det mange tusind kroner hver måned, og du skal sørge for, at logistikken er i orden, for hesten kan ikke klare sig uden pasning. Ferier uden vikarer og lignende er ikke muligt længere, og du skal have mulighed for at finde en afløser ved akut sygdom, for der er ingen kære mor. Hesten skal motioneres, trænes, have foder, og der skal muges ud.
Den megen disciplin, der er i hestesporten, er noget, som mange virkelig kan bruge til noget, også i mange andre aspekter af deres liv. Det er jo noget, som kræver dedikation og respekt for dyr at have en hest og deltage i ridesport, hvor der er så mange regler, både de skrevne og uskrevne, hvor du skal hilse på dommere, og hvor der også har krav til tøjet og sikkerheden ikke mindst, for man kan slå sig en del, hvis man ryger ned af en stor hest.